Hvem er Life?

På denne side kan du læse mere om personen bag Life samt vores mål, instruktører og samarbejdspartnere.

Søren Abild - stifter og ejer af Life

Gennem mine mange år i ambulancetjenesten har jeg desværre oplevet alt for mange gange, at der ikke har været ydet nogen former for førstehjælp inden ambulancens ankomst.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi mennesker tør gøre en forskel i stedet for bare at vende hovedet den anden vej. Der skal så lidt til for, at du kan redde et andet menneske – og det er vigtigt, at vi får spredt kendskabet. 

Bliv klædt godt på til at yde førstehjælp

Mit mål med Life er at udbrede kendskabet til førstehjælp og at klæde dig på til at gøre en forskel. Det er kun 10% af alle personer med hjertestop uden for hospitalerne, der bliver genoplivet i dag – det kan vi gøre bedre.

Vær klædt på til at redde liv!

Bestil et førstehjælpskursus i dag ved at kontakte Life.

Mit mål

Det er mit mål at levere branchens bedste førstehjælpskurser til virksomheder, institutioner, foreninger og private personer. Undervisning er tilrettelagt med en god blanding af teori og praktik.

Jeg har sammensat undervisningen ud fra hvilke ambulanceture, jeg oftest har kørt, og ud fra dette udarbejdet praktiske øvelser, der passer til undervisningen. Dette gør, at du bliver godt klædt på til gøre en forskel, når det virkelig gælder. 

Instruktører

Life har tilknyttet en fast stab af instruktører, der alle er uddannede og aktive i ambulance- og brandtjenesten.

Alle instruktører er ligeledes godkendte af Dansk Førstehjælpsråd.

Få et uforpligtende tilbud

Du er altid velkommen til at kontakte Life, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om vores førstehjælpskurser, hjertestartere m.m. Vi ser frem til din henvendelse.