Om Life
Igennem mine mange år i ambulancetjenesten, har jeg desværre oplevet alt for mange gange, at der ikke har været ydet nogen form for førstehjælp inden ambulancens ankomst. Jeg syntes, at det er vigtigt, at vi mennesker tør gøre en forskel i stedet for bare at vende hovedet den anden vej. Der skal så lidt til, for at du kan redde et andet menneske, og det er vigtigt, at vi får spredt kendskabet. Mit mål med Life er at udbrede kendskabet til førstehjælp, og at klæde dig på til at gøre en forskel. Det er kun 14% af alle personer med hjertestop uden for hospitalerne, der bliver genoplivet i dag, det kan vi gøre bedre.
Bliv klædt godt på til at yde førstehjælp
Det er mit mål at levere branchens bedste førstehjælpskurser til virksomheder, institutioner, foreninger og private personer. Undervisningen er tilrettelagt med en god blanding af teori og praktik. Jeg har sammensat undervisningen ud fra, hvilke ambulanceture jeg oftest har kørt og ud fra dette udarbejdet praktiske øvelser, der passer til undervisningen. Dette gør, at du bliver godt klædt på til gøre en forskel, når det virkelig gælder.
Om de øvrige instruktører
Life har tilknyttet en fast stab af instruktører, der alle er uddannede og aktive i ambulance- og brandtjenesten. Alle instruktører er ligeledes godkendte af Dansk Førstehjælpsråd.